TRO OG INTELLIGENS
"Intelligensen styrer vores tro på Gud" - således lyder
en nylig påstand af Helmuth Nyborg.
Links:
http://onlinedebat.kristeligt-dagblad.dk/showflat.php?Board=general&Number=10588
Mit indlæg i
debatten herunder:
Er det ikke typisk, at man ofte havner i et "goddag-mand-økseskaft" dilemma når
det drejer sig om livets større spørgsmål?
Hvordan defineres "intelligens" og hvad relateres betydningen til? Er en IQ test
overhovedet noget værd ud over at fortælle spørgeren hvorvidt den adspurgte er
lige så dum eller klog som spørgeren?
Når spørgsmålet om IQ og Tro stilles, så må en IQ-test som mindstemål være af en
Global karakter, da Tro angår gudsbegreber og generelle kosmologiske spørgsmål,
og så nytter det ikke ret meget at man møder op med en indsnævret og
intellektuel IQ-test der i stort omfang baseres på "evnen til at lære hvad nogle
andre intellektuelle har lært" for at kunne opnå en høj score i en kunstig test
eller for at få et eller andet job i det moderne samfund.
"Intelligens" må defineres og relateres til noget globalt for at kunne relateres
til "trosbegrebet". En global intelligens kunne kort defineres som: "Evnen til
at forstå og leve efter de naturlige principper som skaber livet og evnen til at
leve på en måde som IKKE skader de naturlige betingelser for livet". Her handler
det om at opnå en Global og Kosmologisk Viden for at kunne leve intelligent i
ordets mest universelle forståelse. (Og når man i vor tid ser på hvorledes det
moderne "højt udviklede og civiliserede" menneske behandler kloden, så kan man
vel ikke ligefrem anvende ordet "intelligent" i denne forbindelse, vel)
- Hvor det kunstige ord "intelligens" kan være svært at definere, er det noget
nemmere at definere Tro: "Tro er det, man forestiller sig om det man ikke ved".
Det er en grundliggende uvidende og tom tilstand som man kan opfylde mere eller
mindre med hvad andre tror, eller med hvad man har læst om, hvad nogle op
igennem tiderne har troet og skrevet om i gamle skrifter.
Når man på basis af ren tro accepterer en eller anden tro, er man pr. definition
stadig uvidende. Uanset hvor mange bøger man har læst om emnet. Præster siges
at være "højt uddannede og almindeligt intelligente", men deres job og
overbevisning er baseret på egen tro om andres overleverede trosforestillinger.
- Ud fra diverse religiøse og mytologiske studier siger mange forskere, at vores
formødre og forfædre "var overtroiske" på mange måder. Men kunne man ikke sige
det samme om det moderne trosmenneske når det for eksempel rent ud påstår at
"Gud" sidder i Himlen og monterer enhver øjefacet i ethvert insekts øjne? Og at
"han" - efter først at have skabt sig selv - skabte ALT på 6 dage? Hvis man
læser alt bogstaveligt på moderne intellektuel vis og intet tolker mytologisk,
kommer ens tro uvægerligt på afveje.
Vores forfædre og formødre som overalt på kloden har været ophavsmænd og
ophavskvinder til planetens Religioner og Mytologiske forklaringer, var jo ikke
udsat for den bogstavelige eller intellektuelle ulempe. De observerede naturens
gang på Jorden, under Solen og Månen. De observerede stjernerne og de
fantaserede om hvad stjernekonstellationerne kunne forestille. De så både
menneskelignende og dyrelignende figurer på himlen og de observerede Mælkevejens
hvide bånd over himmelhvælvingen.
Ud af disse fællesmenneskelige og kosmologiske øjen-fantasier, er diverse
begreber og trosforestillinger om guder og gudinder opstået og overleveret til
eftertiden. Lige fra at benævne Solen som en Fadergud og Månen som en Modergud
til at benævne diverse stjernekonstellationer med diverse gudenavne af begge køn.
Ja, selv Mælkevejens lysende konturer er mytologisk benævnt og fortalt som
værende af en mandlig og kvindelig guddom der indgår i selveste
Skabelseshistorien hos langt de fleste folkeslag og oprindelige kulturer.
Hvad skal man så tro om disse historier? Ja, hvis man ikke kan forbinde de gamle
fortællinger med noget vi kan forstå i dag, må historierne forblive på
tros-stadiet. Men hvordan kan vi i vor tid forstå den globale Intelligens i de
gamle historier? Ja, hvis de gamle historier påstås at handle om begrebet
"Skabelsen", så må det være muligt også at forstå væsentlige dele af de gamle
historier ved at sammenligne med moderne fortællinger om samme historie og på
denne måde sammenholde begreberne "(global) Intelligens og overleveret tro" og
derved få mere viden og mindre tro.
En sådan sammenligning af overleveret Tro og moderne viden kan man i stort
omfang få ved at sammenligne Mytologiske Skabelseshistorier og symboler med den
moderne Astronomi og Kosmologi.
TOP