STJERNEBILLEDER
FØRST: DATERINGEN AF HELLERISTNINGER.
DEN OFFICIELLE
ARKÆOLOGISKE FORKLARING:
Helleristningerne kan
normalt ikke dateres direkte. Når man alligevel har en ret præcis opfattelse af mange billeders alder, er det fordi man
kan sammenligne med andre arkæologiske fund. Blandt de mange
svenske helleristninger findes der nogle, der forestiller ting man
kender i virkeligheden. Det bedste eksempel er nok ristningen ved Simris syd
for Simrishamn.
Her ses en mængde store økser med udsvungen æg. Sådan
nogle økser kendes også fra ældre bronzealder. Nogle økser er i virkeligheden
udført i tyndt bronzeblik, så de må have være til rent ceremonielt brug. Og når
økserne findes indristede på klipperne, kan de aldersmæssigt sagtens
være fra Stenalderen fra den tidsperiode hvor befolkningsgrupperne
begyndte at blive bofaste.
Fra Kongegraven ved Simrishamn ses også øksemotivet
øverst til højre.
På
bronze-rageknive og enkelte andre genstande findes
skibsmotiver som svarer fuldstændig til helleristningsskibene. Rageknivene findes i grave, der kan dateres på flere forskellige måder. Ud fra dette har arkæologerne
opstillet en tidsrække for de forskellige skibstyper. Nogle få helleristninger er fundet i grave eller i anden daterbar sammenhæng. Disse fund stemmer godt med stildateringen.
DEN AFBALANCEREDE
FORKLARING PÅ DATERINGEN:
Officielt er Helleristningerne
altså dateret efter arkæologiske fund med et udseende som man kan genkende på
stene eller klippeflader, som for eksempel en ØKSE. Den samme dateringsmetode må
dermed konsekvent og logisk også kunne bruges på andre symboler på klipperne som
for eksempel menneskefødder på klipperne og dermed datere den første
tilstedeværelse af mennesker i Norden til samme alder cirka 4.000 år tilbage,
hvilket jo ikke holder vand!
Den officielle dateringsmodel
er en sammenblanding af inkonsekvent efterrationalisering og en griben efter
dateringsmæssige halmstrå i stedet for at indrømme at dateringen fortaber sig i
den grå fortid. Den officielle dateringsmetode er en omvendt retrospektiv
fejlslutning der er at ligne med at man spænder en vogn foran en hest.
En generel forklaring på
dateringen kunne være: De første helleristninger bliver lavet når den
oprindelige befolkning begynder at blive bofaste og når det første egentlige
agerbrug opstår. Dermed kan mange helleristninger med både billeder og
skålgruber være langt ældre end ældre og yngre Bronzealder.
En anden mulig forklaringsmodel
kunne have sin baggrund i Astronomiske målinger af symbolerne og deres
kompasmæssige placeringer på klipperne, men da arkæologerne officielt ikke
engang vil bevæge sig til at erkende at der bevisligt kan findes grupper af
skålgruber som symboliserer stjernetegn, så er der ikke meget nyt at hente fra
officiel side, som dermed sidder fast i ulogiske og inkonsekvente forklaringer
iblandet den evindelige arkæologiske forklaring med "det er nok noget kultisk
hvor man ofrede et eller andet".
Herunder følger flere eksempler
på at helleristninger har noget at gøre med stjernebilleder.
HELLERISTNINGER SOM STJERNEBILLEDER.
- Selvom det ikke er noget nyt, så er det ikke så almindeligt at forbinde stjerner med de gamle kultpladser. Men hvad angår for eksempel de såkaldte helleristninger, viser disse i mange tilfælde, hvis ikke i alle, betydninger til stjernehimlen og dens tilsyneladende bevægelse i løbet af både døgnet og året.
Af samme årsag bør helleristningerne opmales med hvid farve, og ikke den røde, som man oftest ser dem opmalet med. De runde huller på helleristningsfelterne kaldes for skålgruber. De findes i mange størrelser, de findes enkeltvis, i grupper, i kredse og i rækker.
SKÅLGRUBER SOM STJERNER.
Almegård ved Rønne, Bornholm, viser med skålgruber stjernebilledet Cassiopeia.
Madsebakke ved Allinge, Bornholm, viser skålgruber som afbilder Hyaderne i stjernebilledet Tyren med den store røde kæmpestjerne Aldabaran.
Billede 1 fra Litsleby i Bohuslen, Sverige, viser med røde linier stjernebilledet Karlsvognen. Billede 2 et atlasbillede af Karlsvognen. Billede 3 fra Als viser også Karlsvognen og et hjulkredstegn.
Fra samme lokalitet Litsleby, som nævnt ovenfor, findes også en gruppe af skålgruber som viser stjernebilledet Orion, her vist som en såkaldt afgnidningsbillede eller frottage, der er vendt 180 grader i forhold til udsnittet på billedet.
Her er 2 billeder mere af stjernebilledet Orion. Det første er fra Torsbo i Bohuslen, Sverige. Det andet er fra Finntorp, også Sverige. På dette billede har man overset opmalingen af skålgruben eller stjernen Rigel nederst til højre i konstellationen ved den gule pil.
Og endnu et billede af Orion fra Madsebakke, Bornholm. Her sammenlignet med et atlasbillede af Orion. 2 skålgruber, optegnet i gule cirkler, er forvitret og ikke markeret på klippefladen.
Det optegnede billede til venstre fra Udsholt i Nordjylland er et udsnit med kredstegn og gruber. Det viser stjernebilledet Lille Bjørn indsat i kredstegnet eller hjulet. Denne type hjul betegnes oftest og generelt som et Solhjul, som antagelig skulle vise årets sæsoner, men her er det altså et stjernehjul, idet det viser himmelens nordpol. Billede 2 viser Lille Bjørn på et stjerneatlas. Bilede 3 fra Bohuslen, Sverige kunne også have samme funktion med at vise polpunktet med dets omkredsende stjerner. Billedet af et skjold helt til højre, kunne man også udmærket tænke sig at have en oprindelig symbolbetydning for den samme funktion som centrum for stjernehimlens tilsyneladende omdrejning.
De her viste billeder er kun nogle få smagsprøver på skålgruber, som viser helt klare eksempler på, at skålgruber har noget at gøre med stjernebilleder. Kigger man nøje efter på helleristningsfelterne, kan man finde mange flere eksempler på, at skålgruberne har noget at gøre med stjerner.
ANDRE STJERNEMARKERINGER.
Et ofte gengivet helleristningssymbol lige over stjernebilledet Orion danner et karakteristisk billede som kultisk meget ligner de halvmåneformede hængesmykker og de runde knive som anvendes i Grønland.
Nyere forskning af pyramiderne i Giza, Egypten, viser med stor sandsynlighed, at de 3 største pyramider er bygget for at vise de 3 bæltestjerner i stjernebilledet Orion. Mange af de sydamerikanske tempelbygninger menes at afspejle vort solsystem. Og mange tempelkomplekser i Asien menes at afspejle både vort solsystem, diverse stjerner og polpunktet, eller "verdens navle" som punktet ofte betegnes.
Kigger man på andre højkonstruktioner, kan man forestille sig at bronzealderhøjene, hvor disse findes i grupper, kunne danne et og andet stjernebillede.
Endelig må der også kunne findes bautastene, som afbilder et og andet markant stjernebillede. som for eksempel disse 3 stene fra Bjergegård på Bornholm, som udmærket kunne vise Orions 3 bæltestjerner.
SKÅLGRUBER SOM STJERNESKUD?
Hvis disse indrammede skålgruber har noget at gøre med stjerner, hvorfor er de så aflange eller dråbeformede? Stjerner i bevægelse? Stjerner eller stjernelignende lys som bevæger sig?
I så fald kunne de udmærket afbilde et såkaldt stjerneskud. Eller måske endda en komet? Mon ikke vore formødre og forfædre har bemærket sådanne fænomener på nattehimlen og afbildet dem på klipperne?
Links til Stjernebilleder:
http://www.google.dk/search?hl=da&q=fortidige+stjernebilleder&btnG=S%C3%B8g&meta=
http://www.google.dk/search?hl=da&q=ancient+star+constellations&btnG=S%C3%B8g&meta=
WWW.NATIVE-SCIENCE.DK
