---

LYSGUDDOMME ELLER HVIDE GUDDOMME

 

Skemaet herunder kan anvendes til at kategorisere de primære humane eller animalske guddomme fra Verdens mytologiske fortællinger. Indsæt selv navnene på de primære guddomme fra andre kulturer og deres primære kvaliteter for at sammenligne disse.

 

Alle Skabelseshistorier fortæller om de første guddomme som er tilknyttet konturerne af vores galakse, Mælkevejen, der er indsat herunder som en optegning af et astronomisk Atlas.

 

NORDLIGE HEMISFÆRE		MÆLKEVEJ  GALAKSEN	SYDLIGE HEMISFÆRE
Mandlige kvaliteter		Skabelseshistorie – Giganter	Kvindelige kvaliteter
Indsæt Navne og Kvaliteter		Guder, Gudinder og Dyreguder	Indsæt Navne og Kvaliteter
Navn	Kvalitet	Antropomorfiske Væsener	Navn	Kvalitet
		Ouroboros Symboler
Odinn			Frigg
Jahve			Ashera
Shu			Nut
Atum			Iusaa-set
Marduk			Tiamat
		Mlælkevejens nordlige og sydlige konturer med Jordens polpunkt i midten. Den røde "stjerne" markerer centeret i Mælkevejen i stjernebilledet Skytten, hvorfra alt i vores galakse engang er formet og udsprunget.
1. Primære nøgleord: Giganter. Store Guder og Gudinder. Store Skaberdyr. 2. Hvide; lyse; primære guddomme; Skaber-gudddomme; helte og heltinder; store skaberdyr; antropomorfe skabninger; vingede væsener. Omnipotent kraft og fertilitet og altseende. Både mandlige og kvindelige kvaliteter. 3. Mælkevejens hvide bånd slynger sig tilsyneladende rundt om Jorden og er ofte betegnet mytologisk som en stor slange eller Ouroboros. Konturerne af Mælkevenens sydlige og nordlige halvdel er også mytologisk benævns som 2 Skibefordi hver halvdel ligner et stiliseret skib som ofte er benævnt sammen med en stor Gud eller en stor Gudinde. Mælkevejen er også benævnt mytologisk som en stor Flod eller Himlens Flod. 4. Bevægelse: På grund af Jordens rotation, drejer Mælkevejens konturer tilsyneladende rundt og dermed beskrives en cyklisk bevægelse som afspejler sig i fortællingen om Mælekvejens Mytologi. Opstigning; flyvende; nedstigende og "døende/gåen under" knyttes sammen med indholdet i den fortalte historie om både guddomme og objekter. Det er tvingende nødvendigt at forstå denne bevægelse og den præcise forbindelse til de himmelske objekter, især Mælkevejen, hvis man skal forstå de mytologiske fortællinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

---

MYTISKE TRADITIONER OG MODERNE FORVIRRINGER

 

De mytologiske traditioner fortæller at mange gamle kulturer dyrkede Solen; Månen og nogle Planeter som guddomme, men jeg ved at der er sket en væsentlig forglemmelse in de mytologiske og kosmologiske akademiske cirkler angående forståelsen af hvad der har været nok så vigtigt for de gamle kulturer at have med i deres mytologiske fortællinger. For moderne mennesker er det meget svært at forstå at vores forfædre og formødre havde en fortælling om vores galakse, Mælkevejen, men det havde de og det har alle gamle kulturer haft.

 

Mælkevejens basale Mytologiske data og kvaliteter.

 

Når forskere ikke har alle forståelseskriterier i orden opstår der naturligvis en hel del misforståelser når mytologiske forskere studere de gamle fortællinger og læser de gamle tekster. Ved ikke at tage Mælkevejens Mytologi og fortælling med i betragtningerne, bliver indholdet af Mælkevejens Mytologi blandet sammen med de øvrige fortællinger og dermed opstår der en forvirring når "Mælkevejens guddomme" og deres tilhørende kvaliteter og farver bliver tilknyttet de øvrige "himmelske guddomme" som Solen, Jorden, Månen og nogle få Planeter. Således bliver mange fortællinger om Mælkevejens mytologi tilknyttet Solen fordi Mælkevejens HVIDE farve bliver til "Solens Lys". Ligeledes bliver lyset fra Mælkevejens centrum tilknyttet "Solens lys".

 

Denne forvirring af "guddomme" og deres konkrete og præcise tilknytning til specifikke himmelske objekter kan blandt andet opleves hos Emauel Velikovsky ( Link: http://en.wikipedia.org/wiki/Immanuel_Velikovsky ) som skabte en meget anderledes og forvrænget opfattelse af hvorledes nogle planeter på katastrofal vis havde skulle have skabt et meget anderledes verdensbillede end hvad astronomer og kosmologer opfatter Solsystemets nuværende og tidligere udseende (Link:  http://en.wikipedia.org/wiki/Catastrophist ) Især er der lavet et værk som hedder "The Saturn Myth" som i den grad forvrænger det mytologiske indhold og betydning hvor mange myter om Mælkevejens "guddomme" tilskrives planeterne Jupiter, Saturn, Mars og Venus, hvorved både de mytologiske og astronomiske betydninger forvrænges til ukendelighed baseret på generelle mytologiske og kosmologiske misforståelser. (Link:  http://www.velikovsky.info/The_Saturn_Myth) Læs også min kritik af denne forvirring her: ( http://www.saturn-myth-delusion.net/ ).

 

- Det er slemt nok at moderne forskere ikke kan begribe de kosmologiske betydninger i de mytologiske tekster og fortællinger, men det er endnu værre at selv nulevende oprindelige naturfolk også har glemt den mytologiske betydning af overleveringerne, se Underfortolkede Myter hos Urbefolkninger.

 

---

LAG PÅ LAG AF MYTISKE FORTÆLLINGER

Når man beskæftiger sig med mytologiske tekster og overleveringer, kan man hurtigt blive forvirret over de mange guddomme der nævnes. Ofte har de samme betydninger, kvaliteter og tilknyttede farver. For eksempel kan man i den Nordiske Mytologi tydeligt se at menneskene igennem forskellige tidsepoker har tilføjet flere "guddomme" som har afløst de ældre, hvorved forvirringen bliver total hvis man ikke har nogen kosmologisk ide om hvilke guddomme der tilhører hvilket kosmologisk/himmelsk fænomen.

 

Selv om de mytologiske tekster og betydninger tilsyneladende kan være nok så forvirrende, er der især 1 global myte som er burde være til at genkende og det er naturligvis Skabelsesmyten som i alle fortællinger er tilknyttet "store guddomme eller store dyr" som skaberguddomme. Disse store, giganter eller Jætter et tilknyttet de mytologiske fortællinger om vores galakse, Mælkevejen. Når man ved dette, er det slet ikke så svært at finde hoved og hale i de overleverede mytologiske eller religiøse fortællinger eller tekster. Af samme grund har jeg valgt at koncentrere mig på Mælkevejens Mytologi.

 

Men jeg understreger meget tydeligt dette: Vore forfædres og formødres fortællinger om Skabelsen kan IKKE forstås medmindre man fuldt ud accepterer det mytologiske/spirituelle faktum, at meget af den menneskelige viden om Skabelsen kun har kunnet formidles via spirituelle visioner til sensitive mennesker som er åbnet op for intuitive erkendelser fra den omgivende natur og fra Jordens kosmiske omgivelser.

 

---

DEN BASALE FORTOLKNING AF MYTISKE TEKSTER OG SYMBOLER

 

Lyset fra Solen, Månen, Stjerner og Planeterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De mytologiske farver og kvaliteter fra Solen, Månen og stjernerne giver næsten sig selv. Derudover har Månen halvmånefaser som viser et billede der meget ofte mytologisk forveksles med Mælkevejens halvmåne-lignende udseende der hvælver sig over nattens himmel.  Denne forveksling forvirrer i den grad en hel del mytologiske og religiøse forskere.

 

Mælkevejens Hvide cirkel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mælkevejens hvide bånd som omkredser Jorden er benævnt som The Serpent, eller Midgårdsslangen i den Nordiske Mytologi. 

 

 

Ouroboros, slangen der bider sig selv i halen.

 

Stjerneatlas som viser Mælkevejens tydeligste konturer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De udfoldede konturer af Mælkevejen. Nordlig figur til venstre og den sydlige til højre.

 

Mælkevejens 2 hemisfærer.

 

 

Fig. 1 Mælkevejens nordlige konturer. Fig. 2: Den optegnede fulde kontur af Mælkevejen med et indtegnet cirkumpolarcenter. Fig. 3: Mælkevejens sydlige konturer.

 

Mælkevejens basale symboler og kvaliteter.

Den nordlige himmels Mælkevejsfigur er oftest afbildet som en hvid hanlig kæmpestor menneskelig eller animalsk figur og iblandt som en blanding af menneske og dyr, både gående og flyvende dyresymboler.

 

Den sydlige himmels Mælkevejsfigur er oftest afbildet som en hvid hunlig kæmpestor menneskelig eller animalsk figur og iblandt som en blanding af menneske og dyr, både gående og flyvende dyresymboler.

Den største "Gud" og "Gudinde".

 

 

Alle mytologiske overleveringer fortæller om de første guder og gudinder og de første mennesker. De 2 viste billeder herover indgår som den basale del i fortællingen om Skabelsen. Den gule indsatte tegning på den højre figur markerer centeret i vores galakse, Mælkevejen, i stjernebilledet Skytten. Mytologisk fortalt hedder det at det er herfra dette center, fra den "Galaktiske Moders skød", at alt i vores galakse engang er formet og presset ud i galaksens omgivelser. Dette vil f. eks. også konkret sige, at vores gassen og stofferne i vores nuværende Solsystem engang er samlet i dette center og senere presset ud som større sfærer af gas og stof som er blevet til stjerner og planeter o.s.v. i galaksens omgivelser. Link til Skabelsesmyten i den Nordiske Mytologi: Nordisk Mytologi sammenlignet med moderne Kosmologi

 

Ved sammenligningen af Mælkevejens konturer på atlasbilledet med det Egyptiske billede med "gudinden" Nut (Nat) hvælvende henover den sydlige himmel, kan man sagtens se de mytologiske og kosmologiske åbenbare ligheder.

Mælkevejens centrum og fortællingen om Skabelsen.

En sammenligning med den sydlige himmels konturer af Mælkevejen og et Egyptisk billede af "gudinden" Nut. På den hvide figur af Atlasbilledet er indtegnet en gul markering for centeret i vores galakse, Mælkevejen. Noget tyder stærkt på, at tidligere kulturer har forstået hvad der foregår i dette center af Mælkevejen.

Stjernekredsløbet og Polar Punktet.

Selvfølgelig har tidligere kuturers mennesker også lagt mærke til at stjernerne tilsyneladende kredsede om et punkt på nattens himmel og lavede deres symboler for dette væsentlige specifikke forhold. Billedet af helleristningen til højre kan dog også symbolisere de 3 dimensioner i den Nordiske Mytologi, Midgård, Asgård og Udgår hvor "jætterne", de store hvide Mælkevejsfigurer, findes som den allerstørste figur på nattens himmel. 

 

Forestil dig, at Mælkevejens hvide nordlige atlasfigur herover, på grund af Jordens rotation, kredser omkring et centralt punkt på nattens himmel. Billederne af de svenske helleristninger viser denne menneskelignende figur kredse om dette centrale punkt på nattens himmel.

Kredstegnet og de 4 eger eller retninger.

Dette kredstegn er meget ofte misfortolket som "et Solhjul", men det har mange andre betydninger som et mytologisk og kosmologisk centerpunkt og en retningsgiver både på Jorden og i himmelen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse 4 "hjul" med deres eger fortæller både om dagens, nattens, Jordårets og Stjerneårets kredsløb. Endvidere angiver linjen fra stjernebilledet Tvillingerne til højre til Skytten, centeret i vores galakse, Mælkevejen. Alle disse kredsløb kan erkendes meget enkelt ved at markere Solens gang i dagens og årets kredsløb og stjernernes gang i nattens og årets kredsløb.

Solhjul eller Galaksehjul?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Jeg ved ikke hvordan nogen mytologisk eller arkæologisk forsker kan få dette "køretøj" fra Trundholm, Danmark,  til at ligne "en solvogn", men der siges at det forestiller "en hest der trækker solen hen over himmelen". Denne umulige udtalelse støder man på mange gange i forbindelse med betydningen af dette køretøj og man undrer sig hvordan forskere og lægmænd kan få en sådan ide!? Hvem har set en hest trække solen over himlen? Denne umulige spekulative u-mytologiske konstruktion må derfor betyde noget helt andet.

Den Nordiske Mytologi har flere fortællinger som omhandler heste, inklusive Odins 8-benede hest der løber lige så godt på Jorden som på/i himmelen. Der fortælles også om hesten Rimfaxe som trækker jættegudinden Nats vogn henover himlen. Alle jætte-skikkelser tilhører mytologisk Mælkevejen og dens udseende. Begge halvdele af Mælkevejens nordlige og sydlige kontur er også mytologisk blevet symboliseret med heste der er "indhegnet" i hver deres afdelinger. Forestiller man sig at figuren til venstre på atlasbilledet er en hest der tækker atlasbilledets venstre figur, så får man et ganske anderledes billede som mere betegner Trundholm-vognens korrekte betydning, nemlig at der er tale om en rituel/mytologisk/kosmologisk opstilling der beskriver den fulde figur af vores galakse Mælkevejen, hvor "solskiven" på Trundholm-vognen i virkeligheden repræsenterer Mælkevejens centrum og hvor de mange koncentriske ringe symboliserer Mælkevejens udbredelse hvorfra alt i vores galakse er skabt ud fra Mælkevejens centrum.

Den såkaldte "Solvogn" er altså en Galaksevogn - og forvirringen opstår naturligvis når forskere tolker den mytologiske fortælling med lyset/den hvide farve fra Mælkevejen som "lyset fra Solen". Igen og igen sker denne begrebsforvirring hvor den specifikke mytologiske betydning ikke bliver forbundet med den korrekte og specifikke kosmologiske betydning. Subjekt og objekt skal passe sammen!

Det himmelske Skib

Skibe er ofte forekommende i forskellige mytologiske overleveringer. I den Nordiske Mytologi fortælles om et stort skib, "Skibladnir", som kan "rumme alle levende væsener, samt Vanerne og Aserne og alt deres udstyr".

 

 

 

 

 

Oprindelsen til sådant et stort skib man kun findes på nattens himmel hvor Mælkevejens hvælvede halvmånefigur buer sig hen over nattens himmel i horisontal position. Denne hvidlige figur er også ofte mytologisk blevet forvekslet med netop en hvidlig halvmåne og den mytologiske fortolkning er også blevet forvirret og forvrænget til ukendelighed.

Helleristningsbilledet fra Blåholt, Bornholm, tolkes også som "et skib med et soltegn", men betydningen er ganske anderledes, nemlig denne, at skibet som vist ovenfor, betegner Mælkevejens figur og hvor kredstegnet over skibet markerer selve punktet for Jordaksens omdrejningspunkt på nattens himmel. Igen er den officielt anerkendte fortolkning helt ved siden af de faktiske mytologiske og kosmologiske forhold fordi man ikke kan forestille sig at de mytologiske forklaringer har et konkret kosmologisk indhold.

---

TOP

---