DRAGEKÆMPEREN
Myten om St. Jørgen og St. George fra omkring Middelalderen, er meget rodfæstet i den mytiske og religiøse vestlige verden men det er min opfattelse at oprindelsen til myten skal findes langt tilbage i den mytologiske og religiøse fortid. Endda måske til den arketypiske tid hvor fortællingen om Verdens Skabelse og stjernemyternes Guder og Gudinder blev en del af vore forfædres billed- og fortælleverden.

Et middelalderbillede fra sammenlignet med et helleristningsbillede fra Sverige.

Stjerneatlas med Mælkevejens nordlige og sydlige konturer.
Skabelsesfortællingerne er forbundet med fænomener som har noget at gøre
med vores galakse Mælkevejen. Kigger man på atlasbilledet herover, synes
jeg at man let kan symbolisere Mælkevejens nordlige kontur med en
stående mand; ligesom Mælkevejens sydlige kontur let kan symbolisere en
stående kvinde, men konturen er også symboliseret med mange hundyr.
Selv
myten om Tyr og Fenrisulven kan tilknyttes disse konturer og det samme
gælder kvadet om Beowolf og Grendel.
Da disse to symboler er "adskilt" i den nordlige og sydlige hemisfære af Jordens poler og omdrejning, bliver den mytologiske grundfortælling om disse 2 symboler at de er "i opposition til hinanden" og dermed er den mytologiske eller religiøse fortælling klar til at blive berettet.



Konturen af den nordlige Mælkevej er symboliseret med enten en mand eller dyr af hankøn og de sydlige konturer symboliseres med en kvinde eller dyr af hunkøn. Således kan en symbolisering af galaksens konturer fremstille en nordlig mand som sættes overfor et sydligt dyr eller en sydlig kvindefigur som sættes overfor et nordligt dyr plus alle de øvrige mulige kombinationer. Det er i et sådant koncept at man efter min mening skal forstå oprindelsen til myten om både St. Jørgen og St. George.


En hellig Indisk Ko, et Atlasbillede af den sydlige Mælkevejs konturer og en Egyptisk Ko.



2 scener fra den Danske rituelle Kedel fra Gundestrup samt en scene fra en Brakteater.


Myten om St. Jørgen og St. George kan naturligvis ikke forstås bogstaveligt da Dragen jo er et fabeldyr. Men derudover kan myten forstås på flere niveauer. Dels som den mytologiske fortælling om galaksens kosmologi og fortællingen om Skabelsen og dels som en spirituel erkendelse og overgangsritual hvor en mand møder den kvindelige psyke eller hvor kvinden møder den mandlige psyke og således bliver både manden og kvinden spirituel hel.
Når helten har bekæmpet dragen vinder han Prinsessen og det hele Kongerige. Her repræsenterer "prinsessen" heltens alter ego eller hans Selv og "Kongeriget" repræsenterer den viden som helten erhverver sig om mytologiske kosmologiske forhold. En viden som helten anvender til at hjælpe sin landsby hvad angår viden om for eksempel agerbrug og overgangsritualer i takt med Solens gang for landsbyens beboere som antydet i
afsnittet
Solreligion.
TOP